




Individuelle huse, gennemtænkt design og rene linjer i aftalen
Fra første færd er det jeres ønsker og behov, der former jeres hus. Vi taler indgående med jer, og I får leveret et skitseprojekt som grundlag for den videre projektering. Skitseprojektet er helt uforpligtende, og det er først efter et godkendt skitseprojekt, at vi indgår en egentlig aftale.
At jeres ønsker og behov er afgørende, er et helt grundlæggende princip hos dd-Huse. Et andet væsentligt princip er det gode design. De individuelle, arkitekttegnede dd-Huse er alle harmoniske med størst mulig brug af naturligt lysindfald. Brugen af naturligt lys er ikke bare godt for økonomi og indeklima. Vi tror på, at lys også giver gladere beboere.
Individuelle løsninger, gennemtænkt design og rene linjer i aftalerne – sådan ser projektet for et nyt hus ud med dd-Huses øjne. Hvordan ser projektet for jeres nye hus ud med jeres øjne?